Så skal der stemmes

Afstemningen om overenskomsterne på det offentlige område er sat i gang. Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse anbefaler et ja til alle overenskomsterne

17.03-2021 Benjamin Rothenborg Vibe
Brug din stemme!

Medlemmer af Dansk El-Forbund (DEF), der arbejder under overenskomster i stat, kommuner eller regioner skal nu til tasterne og stemme om overenskomstresultatet. Afstemningen foregår digitalt.

Onsdag den 17. marts kl. 9.00 startede urafstemningen om de nye overenskomster. DEF-medlemmer på offentlige overenskomster vil modtage sms og mail med link til afstemningen, som slutter den 15. april kl. 23.59. 

DEF’s hovedbestyrelse anbefaler et ja til alle de offentlige overenskomster.

Uanset om du stemmer ja eller nej, opfordrer forbundet til, at du bruger din demokratiske ret som medlem af en OK-fagforening, der indgår overenskomster på medlemmernes vegne.

Fra den 22. marts vil forbundet begynde at ringe rundt til medlemmer for at minde dem om, at de bør bruge deres stemme.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte din afdeling. Hvis du får tekniske problemer, når du stemmer, skal du kontakte din lokalafdeling.

Development: HJEMMESIDER.DK