70 procent deltog i afstemningen om overenskomsterne på det offentlige område

De omfattede medlemmer i Dansk El-Forbund (DEF) har sagt klart og tydeligt JA til de offentlige overenskomstforlig. I det samlede resultat stemte 81,14 procent ja, mens 18,86 procent stemte nej.
Også deltagelsen i afstemningen var overbevisende med 70 procent. Tallet er ikke så højt som ved seneste afstemning i 2018, hvor lidt over 80 procent stemte – men med til historien hører også, at der for tre år siden generelt var særdeles meget opmærksomhed på området.
Fordelingen på stat, kommune og region er for DEF’s vedkommende følgende:
Område |
Stemmeprocent |
JA |
NEJ |
Stat |
66,89 |
76 |
24 |
Kommune |
66,66 |
87,13 |
12,87 |
Region |
76,41 |
80,18 |
19,82 |
Samlet |
69,88 |
81,14 |
18,86 |
Forskellige forbund har offentliggjort resultaterne tidligere. Billedet kan derfor være lidt forvirrende, og det beklager næstformand i DEF Jens-Olav Pedersen:
– Det er ærgerligt, at offentliggørelsen af OK21-resultaterne åbenbart ikke en fælles opgave, men noget hvert forbund gør for sig selv. I DEF har vi pænt ventet på at offentliggøre resultatet samtidig med andre forbund, men flere forbund er desværre er løbet fra den aftale