Forliget mellem CO-Industri og Dansk Industri godkendt

Det forlig om nye overenskomster, som CO-industri og Dansk Industri indgik søndag formiddag efter et døgns afsluttende forhandlinger, er i dag blevet godkendt af CO-industris Centralledelse

10.02-2020 Peter Koch Palshøj, foto: Kristian Brasen

CO-Industris centralledelse har i dag godkendt forliget om overenskomst, som blev aftalt søndag med Dansk Industri.

Centralledelsen konstaterer, at de treårige overenskomstaftaler indeholder en række markante forbedringer, hvor der er mere til alle ansatte i industrien.

Se CO-Industris pressemeddelelse om godkendelsen her.

CO-industris Centralledelse anbefaler på baggrund af forbedringerne, at der bliver stemt ja, når overens­komst­aftalerne senere bliver sendt til afstemning blandt forbundenes medlemmer.

Dansk El-Forbund fortsætter nu forhandlingerne om elektrikeroverenskomsten med TEKNIQ Arbejdsgiverne samt de øvrige overenskomster, der skal fornys i denne omgang.

Om CO-industri:

Dansk El-Forbund er et af de ni medlemsforbund i CO-Industri.

De øvrige er 3F Industri, Dansk Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Serviceforbundet og Dansk Jernbaneforbund.

Du kan se mere om CO-Industri her.

Development: HJEMMESIDER.DK