Jørgen Juul Rasmussen

Jørgen Juul Rasmussen

Formand

 

Jørgen Juul Rasmussen blev udlært som elektriker i 1978 på B&W skibsværft og har siden været ansat hos Kemp & Lauritzen og Berlingske Tidende. 

Han var faglig aktiv fra dag et. I 1978-79 deltog han som lærlingerepræsentant i OK-forhandlingerne på elektrikeroverenskomsten. I sin tid hos Berlingske var han tillidsrepræsentant og deltog i OK-forhandlingerne med Dagbladene. 

Jørgen har været en del af Dansk El-Forbund siden 1993, hvor han startede som forbundssekretær med fokus på industrien og deltog i en række udvalg under forhandlingerne med Dansk Industri. Som forbundssekretær var han ansvarlig for flere af Dansk El-Forbunds overenskomster med fx Dagblade VABA og off-shore. 

Fra 2000 til 2002 var Jørgen souschef i CO-industri, hvorefter han vendte tilbage til Dansk El-Forbund. Her blev han valgt som næstformand i 2002 og som formand i 2006, som han har været lige siden. I dag sidder han primært som forhandler på elektrikeroverenskomsten og som en del af forretningsudvalget hos CO-industri. 

Jørgen sidder derudover i en række bestyrelser hos bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation, CO-Industri, Ulandssekretariatet, TEC, KEA, PensionDanmark, PlusKortet og Dansk Folkeferie. 

Development: HJEMMESIDER.DK