Forhandlingerne fortsætter

Weekendens forhandlinger med TEKNIQ Arbejdsgiverne blev ikke færdige og fortsætter derfor næste fredag den 6. marts 2020

02.03-2020 Tekst og fotos: Peter Koch Palshøj
Dansk El-Forbunds ledelse ved OK20-forhandlingerne

Endnu en runde forhandlinger mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund startede søndag og sluttede natten til mandag. "Der er mange ting at komme igennem, og vi blev ikke færdige i denne omgang. Så vi fortsætter på fredag. Det handler om elektrikernes vilkår, og det tager den tid, det tager.", siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.

Forhandlingerne fortsætter således fredag den 6. marts 2020.

Under de langstrakte og sene mødetimer blev forhandlerne fra begge sider budt på en omgang grillpølser fra el-ungdommen, der gjorde opmærksom på deres krav til overenskomsten. Pølserne blev nydt med stort velbehag, inklusive pølsebrød og tilbehør.

Ungdommen serverer krav og pølser

Development: HJEMMESIDER.DK